- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Ballet- og musikskole i Tivoli

København får en ny ballet- og musikskole. Tivoli bygger et hus for 130 millioner kroner til havens balletbørn og Tivoli Gardens musikere. Byggeriet går i gang til næste år.

København får en ny ballet- og musikskole. Tivoli bygger et hus for 130 millioner kroner til havens balletbørn og Tivoli Gardens musikere. Byggeriet går i gang til næste år.

Pengene kommer delvist fra Tivoli og delvist fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Fonden har skænket 50 millioner kroner til det 4.500 kvadratmeter store hus, Tivoli Huset.

Tivoli-direktør Lars Liebst: ”Tivoli Huset bliver et kraftcenter for musik og ballet med topprofessionelle lærerkræfter, udøvende balletdansere og musikere vil være med til at dygtiggøre de mange unge, kreative talenter”.

I 170 år har Tivoli skabt musiktalenter via Tivoli-garden og i 2012 kom Tivoli Balletskole til. Her er der i dag 200 elever. Det nye hus skal blandt andet udvide kapaciteten, så der bliver plads til flere børn og unge.

Huset skal ligge i Tietgensgade sammen med Tivolis Koncertsal. På sigt er planen, at de 100 gardister får følgeskab af op til 600 balletelever, skriver avisen.dk.

Tivoli er i tæt dialog med Københavns Kommune om lokalplangrundlaget. Det forventes at falde på plads i 2015, og herefter kan byggeriet gå i gang.

Tivoli Huset er tegnet af Pei Cobb Freed & Partners fra New York. Firmaet har bl.a. Bank of China Tower i Hongkong, og Pyramide-udvidelsen af Louvre Museet i Paris.