- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Bankfolk: Salg af SAS er sandsynligt

SAS listes på linje med Austrian og Alitalia som et af de mest sårbare flyselskaber

Det vil være oplagt for eksempelvis tyske Lufthansa at gå efter en overtagelse af SAS. Det mener i hvert fald den irske investeringsbank Stockbrokers, der vurderer det skandinaviske flyselskab til at være blandt de tre mest sårbare i Europa.

 

Ifølge Børsen siger bankens analytiker, Stephen Furlong, at en "sandsynlig konsekvens" af den nuværende krise i luftfarten er en konsolidering. Og han udnævner SAS til at være et "oplagt overtagelsesmål" for Lufthansa.

 

Stephen Furlong og irske Stockbrokers har i en omfattende analyse af den europæiske flyindustri listet de enkelte selskabers evne til at overleve en stagnation, defineret som en kombination af vigende vækst og stigende inflation. Og i analysen er det kun Alitalia, der står til at være mere sårbar end SAS, der får bundkarakter for både markedsposition, ledelse og omkostningsniveau, skriver Børsen.

Skrevet af Webredaktionen