Bar mave og joggingdragt på ferie i udlandet

Ejvind Olesen.

WEEKENDKLUMME: Sæt en fremtidsforsker, en nyudnævnt direktør for Nationalmuseet og en dansk journalist bosiddende i Berlin til at debattere turismens udvikling i Deadline på DR i et kvarter – og resultatet bliver derefter. Men en af deltagerne kommer vi til at høre mere om.

Af Ejvind Olesen

Der kunne nok være anledning til det. En fornuftig snak om turismens bagside. Der hvor vejret enten er for varmt, 45 grader i Spanien, eller for koldt og regnfuldt i store dele af Europa. Hvorfor opfører nogle af os, som om vi ikke har nogen opdragelse med hjemmefra?

Hvorfor går vi rundt med strittende nøgne maver på Ramblaen i Barcelona eller i joggingdragt med sundhedssandaler ved Gardasøen, også når vi skal spise en spændende italiensk middag i den lune aften?

Hvorfor drikker turisterne bajere så det vælter ud af knaphullerne i Barcelona og lader vandet op ad de smukke gamle huse?

Hvem er vi? Jeg håber da mange af os kan sige, at det ikke er os. Men kendsgerningerne er, at man flere steder som Island, Barcelona og Venedig er ved at have fået nok af alt for mange turister, og i hvert fald af deres opførsel.

Men værterne skal også ransage sig selv, når de bryder sammen over at høre klikkende kufferthjul i Berlin og i Venedig døgnet rundt. Uh, vi kan ikke sove.

Hvem er værst som gæster? Spørg rundt på charterrejser, hoteller, ved badestrande og berømte bygninger, museer og sportskampe. Svaret er ikke nogen hemmelighed: Russerne. Ikke englændere eller danskere. Men det fritager ikke berusede englændere eller danskere for den sags skyld for et medansvar.

Er der da noget galt med en joggingdragt på ferien, eller en bar mave ved Gardasøen? Nej, men der er noget galt, når det er hele tiden. Døgnet rundt i det fri.

Jeg har i mere end 40 år rejst ud i verden. Ofte med en stor gruppe danskere. Heldigvis har jeg altid ment, at vi har repræsenteret både os selv og Danmark på en måde, vi kunne være bekendt. I modsætning til så mange andre. Her ingen nævnt og ingen glemt.

Derfor kan det godt være, at vi brokker os over, at en kop espresso koster 50 kr. på Markuspladsen i Venedig. Og undskyld vi fylder op på en Vaporetto på Canal Grande. Men vi betaler altså også for det. Og det gør turisterne jo, hvor de så end kommer fra.

Tilbage til Deadline tirsdag aften og en gang varm luft. Lyspunktet var den ny direktør for Nationalmuseet, Rane Willerslev. Det var ikke bare luftsteg, når han åbnede munden og talte om oplevelsesturisme og hvorfor.

I følge ham må vi lære at leve med, at vi gerne vil have flere turister til museer og kulturbegiveheder uden samtidig at brokke os over, der kommer for mange. Samtidig skal museer og kulturinstitutioner være langt mere opmærksomme på turismens mange muligheder.

Her er en kulturpersonlighed med begge ben på jorden. Han kommer til at sætte sit præg på turismen i København (og i Danmark). Så må Venedig og Barcelona løse deres egne problemer.

God weekend.