North Sea Beach Maraton, som gennemføres den 28. juni med start og mål i Hvide Sande, vil i år blive ekstra udfordrende!
North Sea Beach Maraton, som gennemføres den 28. juni med start og mål i Hvide Sande, vil i år blive ekstra udfordrende!
Deltagerne skal traditionen tro tilbagelægge de 42 kilometer på stranden, men netop i år, vil underlaget give løberne ekstra udfordringer, fordi der i løbet af foråret er pumpet store mængder sand op på stranden som beskyttelse mod de hårde vinterstorme. Sandet er derfor meget løst og giver ekstra udfordringer og tunge ben.
Folkene bag North Sea Beach Marathon: ”Det bliver et meget spændende og ekstra udfordrende løb i år! Vi glæder os meget til at få sendt løberne afsted og følge dem på turen. Om det bliver til en løbsrekord i år, må vi vente og se, men det vil være overraskende.”
North Sea Beach Marathon får deltagere fra hele verden og med godt 500 tilmeldte, er der lagt op til en festlig dag på Syd Stranden ved Hvide Sande. Løber afvikles af Ringkøbing Atletik & Motion og Hvide Sande KFUM i samarbejde med Holmsland Klit Turist Forening.