- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Fly til tiden under præsidentbesøg

Præsident Bushs smut forbi København i næste uge lukker kun lufthavnen for flytrafik når Air Force One lander tirsdag aften og letter onsdag eftermiddag.

Radioavisen fortalte onsdag om problemer for flyvningen ved Præsident Bushs’ besøg, men – oplyser Danmarks Rejsebureau Forening – flyveforbudet 5-6. juli gælder alene privatfly uden oplyst flyveplan.

Den besked har DRF fået fra Politiets Efterretningstjeneste og Københavns Politi.



”Derfor skulle præsidentbesøget som udgangspunkt ikke give anledning til større forsinkelser for almindelige rutefly,” oplyser DRF.



Statens luftfartsvæsen forventes i dag, torsdag, at udsende pressemeddelelse om de mere konkrete forhold.

Skrevet af