- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Danskere opfordres til at flygte fra Libanon

Udenrigsministeriet vurderer, at det nu skulle være sikkert at forlade det sydlige Libanon og rejse videre med bus til den syriske grænse.

Det betyder, at de omkring 1000 danskere, der befinder sig i landet, nu igen kan køre til Beirut for at komme ud af det krigshærgede land.

I modsætning til tidligere anbefalede udenrigsministeriet søndag aften danske statsborgere at rejse til hovedstaden.

Udenrigsministeriet har fået oplyst af det israelske udenrigsministerium, at det nu er muligt at køre i bil til Beirut, og de israelske styrker er instrueret om ikke at beskyde landevejstrafik mod Beirut.

Derfor anbefales danskerne ifølge Uffe Wolfhechel, kontorchef i Udenrigsministeriets Borgerservice, at tage til opsamlingsstedet i Beirut, ved Dbayaeh School.

De første ti busser med danskere kører mandag kl. 11.00 og næste afgang er om eftermiddagen kl. 15.00.

(Børsen 17. 7. 2006)

Skrevet af