- STANDBY.DK - https://standby.dk -

South African får ny millionbøde

Star Alliance-medlemmerne South African Airways og Lufthansa har accepteret bøde fra Sydafrikas konkurrencemyndigheder for prisfusk.

South African, der i april blev medlem af kæmpe alliancen i april, fik broderparten af bøden, 33 mio. kr., mens Lufthansa må hoste op med ca. en million kr. for

lovlig kreative prisaftaler mellem Cape Town, Johannesburg og Frankfurt.



Ydermere fik South African i en anden sag en bøde af landets konkurrencemyndigheder, denne gang 16,5 mio. kr. Denne bøde skyldtes, at South African havde aftalt priser på brændstoftilskud med tre indenrigsflyselskaber i Sydafrika, SA Express, Comair (delejet af British Airways) og SA Airlink, skriver Reuters.

Ligeledes skyldes bøden til SAA aftaler med rejsebureauer, de fik ifølge konkurrencemyndighederne, bonus, jo mindre de solgte af SAA’s konkurrenter.



SAA, Afrikas største flyselskab, fik i fjor en bøde af landets konkurrencemyndigheder på ca. 42 mio. kr.


Skrevet af