Det skuffende regnskab tvinger nu SAS til at tage det udsatte opgør med medarbejderforeningerne.
Den økonomiske krise har skåret mere end 2,7 mia. svenske kr. af overskuddet for tredje kvartal, og SAS-koncernen fik i perioden et samlet underskud på 2 mia. svenske kr. Det betyder, at medarbejderne skal levere 1,5-2,0 mia. kr. i årlige besparelser for at sikre SAS’ overlevelse.
»Det er åbenbart for enhver, at der er et udskilningsløb i luftfartsbranchen. Selskaberne skal hele tiden blive mere og mere effektive. Enten er man med i den udvikling, eller også bliver man kørt over. Det er en kritisk periode, hvis ikke man som selskab forstår, hvad der sker,« siger Mogens Holgaard, formand for Dansk Pilotforening til Morgenavisen-JyllandsPosten.
Et nyt besparelsesprogram skal derfor skære 3-4 mia. svenske kr. af omkostningerne. Halvdelen – altså 1,5-2,0 mia. svenske kr. – skal findes hos bl.a. leverandørerne, som skal sænke omkostningerne, og den anden halvdel ved besparelser og effektiviseringer hos medarbejderne.
»Vi har konstateret, at der er en forskel på ca. 1,5-2,0 mia. kr. mellem SAS og de selskaber, som vi primært konkurrere med. Den forskel sætter vi os ned og får snakket igennem med medarbejdergrupperne og diskuterer, hvad vi kan gøre for at få det løst,« sige John Dueholm (foto), vicekoncernchef i SAS.
»Det er hårde forhandlinger, som venter. Der skal virkelig knofedt frem for at få noget konstruktivt ud af det. Det giver opmuntring og lidt trøst, at interne undersøgelser hos SAS viser, at medarbejderne godt kan se, at selskabet er i en kritisk periode. Men vi har tidligere oplevet i SAS, at medarbejderne nedlægger arbejdet, hvis ikke de får det, som de vil have det,« siger Jacob Pedersen, senioranalytiker i Sydbank.
SAS’ problem består dels af, at man har mere lukrative aflønninger af medarbejderne end konkurrenterne, dels af at man har mere ufleksible aftaler, som betyder, at SAS-ledelsen har svært ved at få medarbejderne til at arbejde mere i de travle perioder end i de stille perioder. Men SAS-ledelsen er ikke i tvivl om, at besparelserne og effektiviseringerne kan finde sted uden fortidens ballade.
»Vi er ikke nået til slutforhandlingerne. Men det er klart, at vi også kan øge produktiviteten på en hensigtsmæssig måde, hvor arbejdsprocesserne bliver ændret,” siger John Dueholm.