- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Prostituerede skal have lov til hotelbesøg

Flere hoteldirektører forsøger at indføre regler, men det er svært både for de skrevne og de uskrevne - og læserne her på siden er ikke i tvivl. 67 procent mener det er i orden.

Det er meget svært for hotelchefer og Horestas ledere at finde en grimasse, der kan passe i forbindelse med spørgsmålet om prostitueredes adgang til danske hoteller. Den ene mere kryptiske udtalelse kommer efter den anden. Senest har formanden for Horesta i København, Jens Zimmer Christensen, udtalt “at det ikke er et anliggende Horesta skal blande sig i. “Men, vi vil opfordre hotellerne til at lave retningslinier på området,” siger han til J.P. København.



Men allerede i næste sætning går vi ind i gråzonen, idet han tilføjer, “at når der er tale om formidling af prostitution, er der ikke noget at misforstå. Det er ulovligt.”



Det sidste er et spørgsmål – med tanke på en stor dansk avis. Beviset vakler også, når Horesta for nogle dage siden sendte ud, at det nok er lovligt at fortælle gæsterne, hvor de kan finde kontakt, og henvise til brochurer og blade med annoncerne. Er det ikke formidling ?



Mere konkret kan siges, at det er forbudt alt sammen, hvis piger betaler og forsøger at få tilhold på et hotel. Det er rufferi. Eller et escortbureau gør det samme mod betaling. Det er derimod næppe forbudt, at gæsten(manden) betaler og giver receptionen lidt tips, når han rejser.



Fra de hotelansattes faglige organisation, RBF, er sagen klar: “Cheferne er dobbeltmoralske,” siger de.



For læserne af Take Off Weekly er sagen også nogenlunde klar. Ud af 710 stemmer i quick poll i fredags stemte 68 procent ja til, at prostituerede skal have adgang til et hotel, mens 32 procent stemte nej.


Skrevet af