- STANDBY.dk - https://standby.dk -

Rejsebureauer støtter Cimber Sterling

Jyllands-Postens seneste negative artikel onsdag morgen, om at to svenske rejsebureauer stoppede salget af Cimber Sterling pga. frygt for selskabets fremtid, gav en række støtteerklæringer til det danske flyselskab.



Ejer af og adm. direktør for Holstebro Rejsecenter,

Peter Kjærgaard, sagde således til Take Off:



”Artiklen var utiltalende. Jeg har været i rejsebranchen i 30 år og har alle år udvidet samarbejdet med Cimber. Jeg opfatter ikke Cimber Sterlings ejere, familien Nielsen, som lykkeriddere. Vi sælger Cimber Sterling som før – det gør vi også i morgen. Jeg har ingen panikstemning, men Jyllands-Postens kampagne kan skræmme passagerer væk. Nogle kunder har spurgt til dette, men jeg har svaret, at jeg ikke ville være bekymret for at flyve med Cimber Sterling.”



Michael Prehn, adm. direktør i det store jyske erhvervsrejsebureau, Top Rejser, er forundret over de svenske rejseudbydere, der har stillet salg af fra Cimber Sterling i bero.



”Jeg undrer mig, men tager det med sindsro. Vi ser ingen problemer for vores kunder,” siger Michael Prehn til avisen Jydske Vestkysten, der også har denne udtalelse fra Jørgen Krab Jørgensen, lufthavnschef i Billund:

”Cimber Sterling er et meget seriøst selskab, som vi har et godt samarbejde med.”



HB

Skrevet af