- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Belgisk megacenter i København

Et belgisk finansieret kombineret forretnings- og forlystelsescenter, som er 50% større end Field’s er på tegnebrædtet.

Ifølge Berlingske Business vil det belgiske selskab Uplace om fem år åbne et indkøbs- og oplevelsescenter på 190.000 kvadratmeter i nærheden af København. Field’s i Ørestaden er 115.000 kvadratmeter.

Den nøjagtige placering kendes endnu ikke, men Uplace ser på fem forskellige områder, hvor man forhandler med myndighederne. Selskabet har tilsvarende projekter kørende 12 steder i Europa.

 

København er angiveligt valgt blandt 50 mulige byer fordi Danmark er blandt de mest innovative lande og et område med betydeligt vækstpotentiale.

 

Skrevet af Flemming Juul