Bella Center jagter nye idéer

MICE: I de stille sommerferieuger ønsker Bella Center Copenhagen forslag til nye udstillinger. Tidligere i år indbød Bella Center kreative partnere til at komme med forslag under titlen Little Big Ideas. ”Og der kom mange”, siger Bella Centers udstillingsdirektør.

Under overskriften ”Little Big Ideas skaber Few Great Ideas” søgte Bella Center Copenhagen tidligere i år kreative partnere til at komme med forslag til udstillinger i de ’døde’ sommeruger/måneder. Der kom mindst tre brugbare forslag, ingen kunne dog nås gennemført denne sommer. Men måske næste år.

”Vi ville med Little Big Ideas høre vores kæmpe netværk, om de havde gode idéer, som vi ikke selv var kommet på i Bella Center,” siger Bella Centers udstillingsdirektør Malina Lebrecht Hye til standby.dk

”Der kom flere gode idéer, som vi dog ikke kunne nå at lave til denne sommer. Men vi taler om planerne ved møde efter sommerferien. Vi giver ikke penge for idéerne. Men det drejer sig om arrangementer, arrangørerne ville deltage i.”

I år har Bella Center 28 messer, to ud af tre i Bella Center, resten i Copenhagen Forum. Bogforum til november er den største af Bella Centers egne messer

Et eksempel på en indsendt ’Little Big Idea’, som Malina Lebrecht Hye har fulgt op på, er projekt ’Tilbage til Fremtiden’, der sætter fokus på teknologiernes disruption. Igangsætter bag projektet er grundlægger af InnovationsBørsen, Pia Pinkowsky.​