- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Bella Center vinder stor EU-kontrakt

Gave til Bella Sky Comwell hotel på åbningsdagen i dag, når dørene slås op til en meget spændende hotelindvielse.

Udenrigsministeriet har gennemført udbud på konferencecentre til afholdelse af møder under det danske EU-formandskab fra næste år.

 

Udbudsprocessen er nu afsluttet. I den forbindelse siger udenrigsminister Lene Espersen:
”EU-formandskab er hele Danmarks formandskab. Derfor har vi valgt model, hvor vi i de tre første måneder af formandskabet holder møder på konferencested i hovedstaden og i de sidste tre måneder på et konferencested i provinsen. ”

 

På baggrund af indkomne bud på konferencesteder til afholdelse af EU-formandskabsmøderne i Danmark er jeg glad for at meddele, at det efter en grundig proces er muligt at udpege udbuddets to vindere: Bella Center i København og Hotel Opus i Horsens.”

 

De to konferencecentre vil danne ramme om en række møder – herunder syv uformelle ministerrådsmøder – i løbet af det danske formandskab. Sideløbende anvendes centraladministrationens konferencecenter Eigtveds Pakhus i København til mindre embedsmandsmøder.

 

Det er hensigten at placere så mange møder som muligt i de to konferencecentre. Dette skønnes at være den mest omkostningseffektive måde at gennemføre formandskabet på, idet der bl.a. spares udgifter til at indrette konferencecentrene til hvert enkelt møde.

 

Deltagerne vil være ministre, embedsmænd og pressefolk fra medlemslandene i EU samt kandidatlande. I alt skønnes et samlet deltagerantal i hele perioden på ca. 15.000 personer, hvortil skal lægges støttepersonel.

 

Når Danmark fra årsskiftet 2012 får et halvt år som formand for EU’s ministerråd, vil det betyde tusindvis af ekstra overnatninger på danske hoteller.

 

Som noget nyt opdeles fordelingen af de mange minister- og embedsmands møder på dansk jord under formandskabet mellem København og provinsen. Men regeringen har i forbindelse med det kommende formandskab besluttet også at tilgodese ét hotel- og konferencecenter udenfor København.

 

EU har i dag 27 medlemslande.

 

Mens de store møder for EU-landenes stats- og regeringschefer de seneste år har ligget permanent i Bruxelles, bliver der under det danske formandskab mindst syv møderækker for fagministre og embedsmænd; hertil kommer de mange tilrejsende pressefolk. For at få stordriftsfordele kan f.eks. EU’s energi- og miljøministre holde fælles mødesessioner.

 

De syv store mødepakker gennem det halve år får alle deltagelse af mindst 60 deltagere – i alt forventer Udenrigsministeriet mindst 100 møder.

Hvert halve år skiftes medlemsland i EU til at være formand for Ministerrådet.

 

Skrevet af Henrik Baumgarten