- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Best Travel fejrer 15 års jubilæum

REJSEBUREAUER: Best Travel slog dørene op den 1. juli 1999 med rejser, der er rige på kulturelle oplevelser, der er blevet Best Travels varemærke.

REJSEBUREAUER: Best Travel slog dørene op den 1. juli 1999 med rejser, der er rige på kulturelle oplevelser, der er blevet Best Travels varemærke.

“Best Travel har de seneste år været igennem en rivende udvikling, hvor vi med succes har tilpasset antallet af rejsetyper og destinationer,” siger bureauchef Rune Thomassen. “Med Stena Line som økonomisk stærk ejer og et spændende og attraktivt udbud af rejser, er jeg sikker på, at Best Travel går en lys fremtid i møde. Vi har fundet vores rette plads i den danske rejsebranche ved at fokusere på rundrejser med udflugter og erfarne danske rejseledere, samt et stort udvalg af krydstogter.”

Bureauet fejrer jubilæet med et nyt logo. Solen fra det gamle logo går igen i en varm og humørfyldt udgave og indeholder desuden yin og yang, som symboliserer bevægelse og udvikling.

Det nye logo ledsages af sloganet “Rejs dig rig”, som indkapsler Best Travels opfattelse af rejser: “Fordi det ikke er i de materielle ting, vi finder vores livs rigdom. Det er i de oplevelser vi har sammen. Især når vi rejser. Vi rejser os rige!”

Best Travel beskæftiger 12 medarbejdere og en række fast tilknyttede rejseledere. Best Travel startede i 1999 som privatejet rejsebureau. I 2007 blev Best Travel et selvstændigt bureau i DTF Group, der bl.a. også omfattede DTF travel i Hjørring. I 2011 blev DTF Group og herunder også Best Travel købt af svenske SEMBO, som er ejet af Stena Line.