- STANDBY.dk - https://standby.dk -

Best Western hædrer danske hoteller

Tre danske Best Western-hoteller har modtaget pris, kæden uddeles til hoteller der gør noget særligt for at opretholde høj kvalitet.

”Excellence In Quality 2011” uddeles af Best Western International og er i år tildelt bl.a. tre danske Best Western-hoteller; Hotel Europa i Aabenraa, som drives af direktør Helle Taulbjerg, Hotel Ny Skovlund i Holstebro med direktør Gitte Stenz i spidsen og Hotel Scheelsminde i Aalborg under ledelse af direktør Anemette Bühlman. Alle tre hoteller har tidligere modtaget internationale priser fra Best Western.

 

Best Westerns landechef i Danmark, Peter Laigaard Jensen: ”Best Western Danmark er stolte af denne fornemme pris, som de tre hoteller fuldt har fortjent gennem de seneste års arbejde med Best Westerns kvalitetsprogram. Æren for disse priser går til hotellernes direktører og deres dygtige medarbejdere.”

 

Best Western har 21 hoteller i Danmark – og er løbende på udkig efter flere i København, Hovedstadsområdet, Nordsjælland samt Island, Færøerne og Grønland, der hører under Best Western-kontoret i Danmark.

 

Selve Best Western International leverer marketing, reservationer og operationel support til over 4.000 individuelt ejede Best Western-hoteller i 80 lande verden over. Kædens hoteller har i snit 400.000 gæster hver nat over hele verden. Best Western har opdelt sine hoteller i kategorierne Best Western, Best Western Plus og Best Western Premier.

 

Skrevet af redaktionen