- STANDBY.dk - https://standby.dk -

Best Western skifter landechef i Danmark

HOTELLER: Efter otte år på posten skal Best Westerns direktør i Danmark, Peter Laigaard Jensen, være driftsdirektør for hotelkæde i Aserbajdsjan. Hans afløser er hentet hos Scandic i Danmark.

Søren Nystrøm er ny landechef for Best Western i Danmark.

HOTELLER: Efter otte år på posten skal Best Westerns direktør i Danmark, Peter Laigaard Jensen, være driftsdirektør for hotelkæde i Aserbajdsjan. Hans afløser er hentet hos Scandic i Danmark.

Det bliver Søren Nystrøm, hidtil salgsdirektør hos Scandic Hotels, som efterfølger Peter Laigaard Jensen. Søren Nystrøm var tidligere udviklingsdirektør hos Best Western i Danmark, der i øjeblikket har 23 hoteller.

Direktør Peter Laigaard Jensen skal fremover være Chief Operating Officer for hotelkæden QafQaz Hotels & Resorts med hovedsæde i Baku i Aserbajdsjan.

Peter Laigaard Jensen siger: ”Vi er meget glade for, at Søren Nystrøm vender tilbage til Best Western-familien for at videreføre og fortsætte vores udvikling i Danmark.”

Best Western International leverer marketing, reservationer og operationel support til over 4.000 individuelt ejede og drevne Best Western-hoteller i 100 lande og regioner verden over. Best Western har eksisteret siden 1946 og har i snit hver dag verden over 400.000 gæster.