- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Betaler sig fra at stå i kø

Britiske lufthavne giver de rejsende mulighed for at betale fem pund og slippe udenom security-køen.

I lufthavnene i Luton, Leeds og Liverpool er der allerede etableret en ordning, hvor rejsende, der er sent ude og frygter, at de ikke kan nå deres fly, kan fremme situationen ved at betale fem pund. Derefter får de lov til at gå udenom køen ved sikkerhedskontrollen, skriver netstedet Times Online.

I Oslos Lufthavn siger pressetalskvinde Sofie Bruun til avisen Aftenposten, at køerne som regel afvikles så hurtigt, at 95% af de rejsende vil være igennem inden fem minutter. Behovet for en ordning som i England, vil derfor ikke være til stede.

Skrevet af Flemming Juul