- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Mangler tilladelser til IC4-tog

DSB mangler, en måned før de første IC4-tog skal indsættes, de nødvendige tilladelser.

Det er tilladelser til at køre med passagerer DSB mangler, foreløbig må det nye supertog kun køre på strækninger uden passagerer.

DSBs administrerende direktør, Keld Sengeløv, har ellers bebudet, at IC4-toget skal i kommerciel drift i juli måned.

Det er den ansvarlige for de danske skinner, Banedanmark, og den ansvarlige for sikkerheden, Trafikstyrelsen, der stadig mangler at give de fornødne tilladelser.

Ifølge Trafikstyrelsens sikkerhedschef Peter Sloth, har man endnu ikke modtaget den fornødne dokumentation.

Han mener ikke, der i øjeblikket er noget til hinder for, at der kan udstedes tilladelser, men på den anden side er de heller ikke så langt i deres undersøgelser, at de kan sige, at der er noget.

(Berlingske Tidende 8. 6. 2006)

Skrevet af