- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Billige færger havde stor effekt

Flere ø-kommuner i landet har haft øget turisme, efter Folketinget sidste år gav tilskud til færgedriften, så billetpriserne kunne sænkes.

Flere ø-kommuner i landet har haft øget turisme, efter Folketinget sidste år gav tilskud til færgedriften, så billetpriserne kunne sænkes.

Efter et halvt år med sænkede priser meddeler 17 ud af 21 kommuner, at der er fremgang i passagertallene, viser en evaluering fra Indenrigs- og Økonomiministeriet ifølge tv2.dk.

Folketinget bevilgede 95 millioner kroner årligt til ordningen, som kaldes landevejsprincippet. Det rækker til lavere billetpriser i de måneder, der grænser op til højsæsonen, men ikke i vinterperioden.

Læsø er en af de kommuner, der har oplevet fremgang. Her er passagertallet øget med 30%t, mens øens omsætning øgede med 9,2 millioner kroner.

Borgmestrene fra Læsø, Samsø og Faaborg-Midtfyn var onsdag til høring på Christiansborg for at overbevise indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll om at gøre ordningen gældende for hele året.

Indenrigsministeren er tilfreds med resultatet af ordningen, som han fortæller vil blive udvidet, så den fra 2019 gælder i hele sæsonen – bortset fra højsæsonen.

Flere ø-kommuner har ellers efterspurgt, at ordningen skulle dække hele året, men sådan bliver det ikke i første omgang, lyder det fra Simon Emil Ammitzbøll.