- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Billigere at flyve fra Billund

Københavnere og nordjyder har været hurtigst til at købe rejser i uge 42, og det betyder, at der er penge at spare ved at vælge en rejse med afgang fra Billund Lufthavn. Otte ud af ti rejser fra København og Aalborg er solgt, mens seks ud af ti er solgt med afgang fra Billund.

”Uge 42 er eftertragtet, og priserne følger efterspørgslen, så der er en god del at spare ved at køre til Billund og hoppe på ferieflyet dér. Midtjyderne har været mere tilbageholdende med feriekøb indtil videre, så der er ganske enkelt flere rejser til salg fra Billund”, siger Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

Star Tour sender omkring 12.500 på solferie i efterårsferien. Her ser top 5 således ud: 1 Antalya, 2 Kreta, 3 Rhodos, 4 Mallorca og 5 Marmaris.

Omkring 40.000 danskere rejser sydpå på charterferie i skolernes efterårsferie.