- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Billigere færger til danske øer

Regeringen vil gøre færgetransporten til 31 danske øer billigere ved at afsætte 60 millioner kroner i 2016 og derefter 133 millioner kroner om året til at nedsætte billettaksterne.

Regeringen vil gøre færgetransporten til 31 danske øer billigere ved at afsætte 60 millioner kroner i 2016 og derefter 133 millioner kroner om året til at nedsætte billettaksterne.

”Tiltaget sigter mod at gøre det billigere at bo og drive virksomhed på de danske øer”, siger indenrigsminister Morten Østergaard. ”Vi sætter priserne ned for øboerne, når de skal til og fra øerne, men vi indretter det på en sådan måde, at vi håber, at det kan tiltrække flere turister”.

Regeringen vil målrette tilskuddet uden for højsæsonen, hvor der i forvejen er mange, der lægger vejen forbi øsamfundene.

”Ved at fokusere på perioderne uden for højsæsonen, er det vores håb, at flere danske og udenlandske turister i højere grad vil bruge nogle forlængede weekender på øerne”, tilføjer Morten Østergaard.

Pengene hentes fra en pulje til godstransport, hvor der er 48 millioner kroner i overskud. Resten er dækket ind ved andre tiltag i den samlede vækstpakke fra regeringen.

Blandt øerne, der skal omfattes af forslaget, er Bornholm, Læsø, Samsø, Fanø og Ærø.