- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Billund får ny udenrigsrute

FLYSELSKABER: Fra næste års sommerfartplan starter Skyteam-medlemmet Czech Airlines rute fra Prag til Billund Lufthavn, derfra til Oslo og så retur til den tjekkiske hovedstad. Ruten flyves fire gange om ugen.

Den kommende direkte rute halverer ifølge Czech Airlines rejsetiden fra Billund til Prag. Ruten mellem Prag og Billund flyves med et ATR42 propelfly med plads til 48 passagerer, heraf 10 på business class.

Ruten kan efter behov opgraderes til en større ATR72 med plads til 64 passagerer. Fra Prag har Czech Airlines forbindelse til destinationer i Central- og Østeuropa samt Seoul i Sydkorea.

Skyteam-partneren Korean Air købte sidste år 44 pct. af CSA. Samme år lukkede Czech Airlines sit salgskontor i Danmark, hvor man har været siden 1960.

En anden ny udenrigsrute til Billund Lufthavn fra næste års sommersæson kommer med åbningen af forbindelse fra Brussels Airlines to gange på hverdage til Billund.