- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Bjørn Kjos selv ramt af Dreamliner-problemer

Norwegians koncernchef skulle tirsdag i denne uge have holdt foredrag for det svenske og norske handelskammer i Bangkok om flyselskabets langrutesatsning. Men mødet blev aflyst, da selskabet fortsat har forsinkelser med sine B787 Dreamliner.

Indbydelsen fra det norske og svenske handelskammer i Bangkok til mødet med Bjørn Kjos, men det måtte aflyses pga. nye forsinkelser hos Norwegian.

Norwegians koncernchef skulle tirsdag i denne uge have holdt foredrag for det svenske og norske handelskammer i Bangkok om flyselskabets langrutesatsning. Men mødet blev aflyst, da selskabet fortsat har forsinkelser med sine B787 Dreamliner.

Norwegian har i over en måned haft gentagne tekniske problemer med sine foreløbig to B787, hvilket har betydet døgnlange forsinkelser og påvirket over tusinde passagerer ruterne fra Oslo og Stockholm til Bangkok og New York JFK.

Koncernchef Bjørn Kjos har foreløbig ikke sagt noget til offentligheden om de mange forsinkelser, som har betydet at Norwegian gentagne gange har måttet leje langrutefly fra portugisiske HiFly.

Men tirsdag i denne uge blev han selv ramt af de fortsatte problemer. Han skulle være fløjet fra Oslo med Norwegian til Bangkok for at holde et stort møde, men flyet blev så meget forsinket, at Bjørn Kjos opgav at komme af sted.

Mødet skulle markere, at Norwegian muligvis er på vej til at blive en større spiller på langruter fra Skandinavien.