Et bredbuget fly med to mellemgange i mere passagervenlig udgave end jumboen, 747, vil blive præsenteret i Paris Air Show i juni.
Det ser ud til, at amerikanske Boeing nu er kommet så langt med en ny flytype, der for alvor kan konkurrere med Airbus A 330/340 modeller både på komfort og brændstoføkonomi.
Flyet er i opstartfasen benævnt Boeing 797 og skal på lidt længere sigt erstatte størsteparten af det populære 737-program. Der er tale om et fly med to mellemgange – altså bredere end alle andre end 747 – og med plads til mellem 180 og 250 passagerer alt efter, hvordan man indretter det.
I ideal version bliver det med 2-3-2 sæder på tværs i økonomiklasse, hvor SAS, som noget af det bedste på sine A 330/340 modeller kører med 2-4-2, mens det i jumboen ofte er det umage 2-5-3, når det er værst.
Der er endnu ingen officielle kommentarer fra Boeing om det nye fly, men nyheden er begyndt at sive ud i USA. Det ventes, at der også vil være en betydelig besparelse i brændstof. Noget flyselskaberne er meget opmærksomme på.
Hvornår flyet kan gå i egentlig produktion er også uvist.