- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Boeing kan levere 737MAX-10 i 2020

Efter længere tids rygter bekræfter Boeing nu, at man vil være i stand til at levere en yderligere forlænget Boeing 737 i 2020 hvis der er tilstrækkelig stor efterspørgsel, siger chefingeniør Michael Teal.

Han understreger, at det endelige design af B737MAX-10 ligger klar i slutningen af 2017, hvorefter det kan sættes i drift i 2020.

Ifølge Reuters har Boeing rettet henvendelse til de indiske lavprisselskaber SpiceJet og Jet Airways, som begge har udtrykt interesse for det forlængede fly.

Boeing 737 MAX-10 kan hjælpe den amerikanske flyproducent i kampen mod europæiske Airbus A321neo, som i forhold til den hidtil største Boeing 737MAX-9 har både større kapacitet og rækkevidde. A321neo er konfigureret med 240 sæder – 20 sæder mere end den kommende B737MAX-9.

I øvrigt leverer Boeing sin første B737MAX-8 i maj 2017, mens planen for levering af B737-9 er i løbet af 2018.