- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Boeing overvejer forbedret flymodel

Boeing begynder at gøre klar til ny version af B777 som får længere rækkevidde. Den skal konkurrere med langtrækkende udgave af Airbus A350.

Boeing begynder at gøre klar til ny version af B777 som får længere rækkevidde. Den skal konkurrere med langtrækkende udgave af Airbus A350.

B777X får blandt meget andet en ny motortype – Boeing er netop begyndt at holde møder med potentielle kunder blandt flyselskaberne om den nye version.

Den kommende B777X skal bl.a. konkurrere med Airbus’ næste nye model Airbus A350. Den kommer bl.a. fra 2017 i en version med plads til ca. 350 passagerer, A350-1000.

B777X vil bl.a. have et helt nyt design og forbedringer på en lang række områder af den nuværende B777. Boeing forventer at X-modellen kan leveres fra 2020. Den første B777 blev introduceret i 1995. Siden er Boeing ikke landet med en ny flymodel før B787 fik sin debut for tre år siden.

Der skønnes at være et marked de kommende 20 år på 2.000 eksemplarer af B777X/Airbus A350-1000 til en værdi af 500 milliarder dollars. Det var navnlig beslutningen for nylig fra British Airways-gruppen om at bestille A350-1000 som fik Boeing til at beslutte sig for at komme med sin B777X-version, siger en analytiker.

Emirates, der i dag har verdens største B777-flåde – bl.a. brugt på ruten til Københavns Lufthavn – er mellem de flyselskaber som meget ønsker den større og mere driftsøkonomiske B777X, jo før, jo bedre.

Et version af B777X hedder B777-9X – det får typisk plads til 406 passagerer og en rækkevidde på over 12.000 km, skriver Reuters.