- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Boeing tilfreds med 2012

Med 1.203 ordrer på nye fly og over 600 leverede fly blev sidste år et af de bedste for Boeing, der har bestillinger på 4.373 fly fra kunder verden over.

Med 1.203 ordrer på nye fly og over 600 leverede fly blev sidste år et af de bedste for Boeing, der har bestillinger på 4.373 fly fra kunder verden over.

Boeing fik sidste år ca. dobbelt så mange bestillinger på nye fly som fabrikken kunne levere – produktionstiden for en række af selskabets flymodeller blev også sidste år forbedret. I snit samler Boeing nu sine fly 26% hurtigere end tidligere.

Samlet landede Boeing i fjor 1.203 bestillinger på det nye fly – det næststørste antal i firmaets historie. Boeing leverede 601 nye fly – det største antal siden 1999. Boeing har bestillinger på 4.373 nye fly, det højeste antal nogensinde.

Flest bestillinger kom der sidste år på Boeings bedst sælgende model gennem tiderne, B737. I alt kom der ordrer på 1.124 B737’ere, heraf 914 på den kommende forbedrede udgave, B737 MAX. Hermed rundede Boeing 10.000 bestillinger på flytypen. Boeing leverede sidste år 415 B737’ere.

Boeing fortsatte også sidste år leveringerne af sin nyeste model, B787 Dreamliner. Foreløbig er 49 eksemplarer leveret til otte flyselskaber – der samles fem eksemplarer om måneden.

Blandt højdepunkterne for Boeing Commercial Airplanes sidste år var:

Der samles nu 35 B737’ere om måneden.

Boeing leverede B777 nr. 1.000 – modtageren var Emirates Airlines.

Levering af den første passagerversion af den forlængede B747-8 – modtageren var Lufthansa.