Oprindelig testdato for Dreamliner var sat til sommeren 2007.
Den amerikanske flyproducent har ifølge Reuters udskudt jomfruflyvningen for passagerflyet 787 Dreamliner, som er en central del af selskabets strategi. Det skriver Berlingske Tidende i dag.
Det er femte gang, at prestigeprojektet rammes af forsinkelser i forhold til den oprindelige testdato, der var sat til sommeren 2007. Den seneste udskydelse skyldes en næsten to måneder lang strejke, som først sluttede i weekenden, samt tekniske problemer.