- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Bombardier skærer ned i topchefers løn

Fly- og togproducenten Bombardier meddeler, at selskabet reducerer årslønnen til selskabets formand Pierre Beaudoin med 1,4 millioner dollars, så den kommer ned på niveau med lønnen i 2015.

Fly- og togproducenten Bombardier meddeler, at selskabet reducerer årslønnen til selskabets formand Pierre Beaudoin med 1,4 millioner dollars, så den kommer ned på niveau med lønnen i 2015.

Beslutningen i bestyrelsen er truffet efter Pierre Beaudoin selv bad om det efter en voldsom shitstorm fra den canadiske befolkning fordi de planlagte lønforhøjelser til topcheferne faldt sammen med en stribe fyringsrunder i selskabet, som har kostet 14.500 ansatte deres stillinger, skriver aerotime.

Den samlede betaling til selskabets CEO og fem øvrige topdirektører steg til 32,7 millioner dollars i 2016, mod 21,9 millioner i 2015.

I marts opfordrede Canadas økonomiminister Dominique Anglade selskabets ledelse til at tage højde for befolkningens vrede over de betydelige lønstigninger til toppen, mens personalet mistede deres jobs.

Den 2. april sagde Bombardiers CEO Alain Bellemare i en pressemeddelelse, at han havde bedt bestyrelsen om at halvere den planlagte lønstigning til de seks topchefer frem til 2020. Samtidig skal de reducerede lønstigninger kun komme til udbetaling, hvis aktionærernes fastsatte mål nås.