- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Book en nordmand til ferien

Vil man spise middag hjemme hos en nordmand i stedet for på restaurant, eller tage på udflugt med en lokalkendt? Det åbner en ny norsk webside mulighed for.

Vil man spise middag hjemme hos en nordmand i stedet for på restaurant, eller tage på udflugt med en lokalkendt? Det åbner en ny norsk webside mulighed for.

Måske er man på ferie i Norge og har lyst til at leje en kajak, besøge en bondegård eller opdage naturen fra hesteryg. Så kan man besøge den nylancerede  webside Bookanook.

”Gennem markedsundersøgelser opdagede vi, at både lokalbefolkning og turister havde svært ved at finde oplevelser og aktiviteter i Norge. Vi vil gøre noget ved det”, siger Håvard Utheim, en af initiativtagerne.

På Booknanook.com kan både private og virksomheder registrere en aktivitet. Man kan allerede finde alt fra guidede kajakture i Lofoten og Segway-udlejning i Oslo, til besøg og aktiviteter på familiedrevne bondegårde. Websiden giver mulighed for almindelige mennesker til at tilbyde aktiviteter, selv om de ikke har turisme som hovedindkomst. På den måde kan besøgende vælge mellem unikke oplevelser sammen med for eksempel en fotograf eller måske en fåreavler – eller kulinariske eventyr i private hjem.

Bookanook samarbejder med Innovasjon Norge og planen er at ekspandere til hele Norden.

Mere på: https://booknanook.com