- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Book varmen nu

ONSDAGSKLUMME: 2017 blev et vejrmæssigt møgår, som dele af rejsebranchen tjente fedt på, mens andre begynder at mærke, hvor svært det er at holde humøret oppe hjemme i det danske sommerland – Trods alt julestemning i København på Kgs. Nytorv i regnvejr.

Mange tusinde var mødt op, da kalenderen blev tændt på Hotel d’Angleterres facade (Foto Preben Pathuel)

ONSDAGSKLUMME: 2017 blev et vejrmæssigt møgår, som dele af rejsebranchen tjente fedt på, mens andre begynder at mærke, hvor svært det er at holde humøret oppe hjemme i det danske sommerland – Trods alt julestemning i København på Kgs. Nytorv i regnvejr.

Af Ejvind Olesen

Julen nærmer sig, og det gør sneen måske også. Siger i hvert fald meteorologerne, men det er højst usikkert. Og den der med: ’Det er ikke et spørgsmål om vejret, men om den rigtige påklædning, når man skal på ferie’, kan gå hjem og lægge sig.

Det påvirker rejsebranchen både på godt og ondt. Sådan har det altid været, men oven på året, som snart er gået, har det fået ekstra aktualitet.

Således skrev min gamle (men fortsat unge) kollega Lars Henrik Aagaard, som ved mere om miljø og klima end de fleste, i går i Berlingske: ”2017 bliver et vejrmæssigt møgår. Et år blandt de vejrmæssigt mest deprimerende på vores breddegrader i nyere tid. Et forår: Vådt og solfattigt. Sommeren: Halvkølig, våd og solfattig og overordnet set noget møg. Efteråret: Det vådeste siden 1984.”

Fra SAS dukkede følgende vejr- og salgsbudskab op samtidig: ”Book varmen nu. Den bedste kur mod vintertræthed, slud og sjap. Ekstra god pris for en rejse til varmere breddegrader.” Det kunne charterselskaberne også have skrevet.

Budskaber, som begge siger noget om, hvor meget vi danskere går op vejret, og hvor meget det påvirker vores psyke i det daglige. November er årets kedeligste måned, fastslået også i litteraturen. December, som vi nu snart er midt i, reddes af julestemningen.

Vi holder på traditionerne
Forrige fredag var jeg traditionen tro på Hotel d’Angleterre til reception i anledning af tændingen på facadens imponerende julebelysning. En tradition, som indehaver og bestyrelsesformand, Else Marie Remmen, har valgt at beholde, selv om det koster et millionbeløb. I år formet som en kæmpe julekalender med tilhørende låger. Det var bare så flot.

Men omgivelserne. For der første var der så mange mennesker på alt for lidt plads, at vi dannede propper, som jeg aldrig før har oplevet, og køer fra Magasin hen mod hotellet og den modsatte vej op mod Strøget.

Der var mange tusinde, som på grund af Kgs. Nytorv er i en rædselsfuld tilstand med afspærringer, dybe udgravninger, bræddeskærme og barakker, bogstaveligt talt sad fast. Det tog helt præcis en halv time at komme fra Metroen til hotellet, og der er vel ca. 500 meter.

Livgardens Musikkorps
Det var mørkt allerede kl. 17, det regnede, og kun takket være julebelysningen på facaden og Livgardens Musikkorps, som fik sig kæmpet frem til podiet, glemte folk på imponerende vis at være sure. Vore traditioner skal vejret ikke tage fra os.

Rejsebureauerne og charterselskaberne har haft et forrygende år med at sende folk ud af landet. Feriehusene herhjemme vil givet også påstå, at udlejningen i sommer har været forrygende, og de taler naturligvis sandt.

Men når man har oplevet 14 dage i strid vestenvind, regn og manglende solskin ved Vesterhavet, tror jeg man betænker sig på at komme igen næste år. Jeg ved godt, at bookingerne allerede tegner godt, men mon det holder? Jeg er selv født og opvokset i Vestjylland. Jeg ved godt, hvordan en våd sommer kan være.

Nu gælder det så vinterturismen til sol og sommer, længere og længere væk. Turen går i den kommende sæson til nye rejsemål som Kap Verde og måske igen til Gambia og naturligvis De Kanarisk Øer og Thailand på jagt efter Solen.

Hvad laver I om vinteren ved Polarcirklen?
Det har for længst overgået danske bureauers snerejser. Som en lille trøst for dem, ser det ud til, at sneen allerede er begyndt at vælte ned i Norge, Sverige og i Alperne.

Jeg priser mig lykkelig for ikke at være arrangør af udendørs aktiviteter i det danske sommerland. Jeg er dybt imponeret af dem, der vover det år efter år.

Man kunne måske også lære af den finsk-svenske guide i Luleå, som på et spørgsmål om, hvad folk egentlige laver her oppe ved Polarcirklen med lys om sommeren og næsten permanent mørke om vinteren, svarede: ”Jo”, kom det drævende: ”Om sommeren da fisker og elsker vi – om vinteren da fisker vi ikke.”