Borgmester tror ikke på Marina som plejehjem

HOTELLER: Det kendte hotel i Vedbæk nord for København bliver ikke, som nogle har foreslået, kommunalt plejehjem,” siger borgmester Jens Ive (V).

”Det kunne være en god idé med Hotel Marina som plejehjem. Men jeg tror, man skal tænke på, hvem der ejer hotellet, og hvad de har tænkt sig at sælge for,” siger borgmester Jens Ive i Rudersdal Kommune til Frederiksborg Amts Avis.

Det ville være en god idé, hvis man kunne lave et privat ældrecenter. Men et kommunalt hænger ikke økonomisk sammen,” fortsætter Jens Ive.

First Hotel har opsagt kontrakten og opsagt personalet, og endnu er det ikke kommet frem, hvad ejerne vil gøre ved bygningen ved Vedbæk Havn og Øresund.

Ejeren af hotellet, Lars Christiansen har endnu ikke, meddelt, hvad der skal ske.