- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Brændesgårdshaven genåbner på Bornholm

Den 83 år gamle forlystelseshave vender tilbage til sit oprindelige navn.

Den 83 år gamle forlystelseshave vender tilbage til sit oprindelige navn.

Først hed den Brændesgårdshaven, så Joboland og nu er det oprindelige navn tilbage, og traditionen tro markerer motorcykler åbningen af haven klokken 13.00 i eftermiddag.

Brændesgårdshaven skiftede i 1998 navn til det mere turistvenlige Joboland, men sidste år blev haven købt af erhvervsmanden, Ole Almeborg, og med tre nye forpagtere, er parken tilbage med sit oprindelige navn og udseende.

Daglig leder Anita Nielsen gør hvad hun kan for, at Brændesgårdshavens lange historie skal kunne ses: ”Brændesgårdshaven er noget helt specielt – det ved alle bornholmere. Der skal selvfølgelig være forlystelser og et badeland til børnene, men der skal også være en stor flot have. Der er ingen nye forlystelser i år, men vi har gjort en masse ud af male og reparere de gamle ting”, siger hun.