- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Brand i Hotel Ritz i Paris

HOTELLER: Det berømte hotel, som er under renovering, blev i går ramt af en voldsom brand, som truer med at ødelægge hele tagetagen og forsinke genåbningen i marts.

HOTELLER: Det berømte hotel, som er under renovering, blev i går ramt af en voldsom brand, som truer med at ødelægge hele tagetagen og forsinke genåbningen i marts.

Et korps på over 60 mand fra brandvæsenet i Paris forsøgte at stoppe en brand på Hotel Ritz. Hvor alvorligt skaderne blev vides endnu ikke, men undervejs var det så alvorligt, at flere bygninger måtte evakueres, bl.a. nogle mindre hoteller i nærheden.

Ingen personer kom noget til, og heldigvis var der på grund af renoveringen ingen gæster i hotellet.

”Ingen personer er kommet noget til, og vores anstrengelser gik ud på at stoppe branden på øverste og syvende etage,” siger den ansvarlige fra brandvæsenet.

Hotel Ritz fra 1898 er hotellet, som er velkendt for sine mange kendte gæster. Mange danskere kan også huske dengang Ritt Bjerregaard flyttede ind som minister og bagefter blev fyret af statsminister Anker Jørgensen af samme grund.

Det var også her prinsesse Diana og Mohammed el Fayed i 1997 spiste middag om aftenen før den katastrofale biltur endte med at koste dem begge livet.

Hotellet har været under total renovering i tre år og skulle have åbnet igen til marts i helt ny udgave med respekt for den gamle historie. Først når man kender skadens omfang, kan der sættes en ny dato på.