- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Branson i nyt overlydsfly-projekt

Virgins grundlægger sir Richard Branson støtter en plan om genskabelse af supersoniske passagerfly 13 år efter Concorde blev pensioneret.

Virgins grundlægger sir Richard Branson støtter en plan om genskabelse af supersoniske passagerfly 13 år efter Concorde blev pensioneret.

Virgins ejer støtter et USA-baseret overlydsprojekt, som skal kunne krydse Atlanterhavet på tre timer og et kvarter – det halve af den nuværende flyvetid mellem London og New York.

En prototype af det kommende fly, fremstillet af produktionsselskabet Boom, er blevet præsenteret i Denver, og sir Richard bekræfter, at hans rumflyvningsselskab Virgin Galactic har option på køb af 10 eksemplarer af det nye overlydsfly, skriver The Times.

En demonstrationsmodel – XB-1 eller ’Baby Boom’ – skal efter planerne på sin første testflyvning i slutningen af 2017 i det sydlige Californien, og skulle være klar som passagerfly i 2023.

Det får efter planerne plads til 45 passagerer — 55 færre end Concorde — og Richard Branson kalkulerer med returbilletter til omkring 50.000 kroner.

Blake Scholl, tidligere CEO for Amazon og stifter af Boom: “60 år efter starten på jet-alderen flyver vi stadig med samme fart, som i 1960’erne. Folkene bag Concorde havde ikke teknologien til at skabe økonomiske overlydsfly, men det har vi i dag”.