Hansestaden 125 km fra Hamborg har offentliggjort et righoldigt kulturelt program for 2026. Og byens turistråd tilbyder med deltagende hoteller en minipakke med overnatning til billige penge.
Mesterværker i Bremen: Internationale kunstnere præger kulturåret 2026, lyder meldingen fra Tysk Turist Informations nordiske kontor i København.
Der fokuseres på udstillingerne i Kunsthalle Bremen og Überseemuseum, der præger kulturåret med internationale kunstnere og temaverdener.
På Kunsthalle Bremen kommer udstillingen „Alberto Giacometti – Das Maß der Welt“ (Alberto Giacometti – Verdens mål). Mere end 100 værker af den schweiziske maler og billedhugger fra Fondation Giacometti i Paris gør udstillingen til et af de mest betydningsfulde kunstevents i Nordtyskland, hedder det. De ikoniske, smalle figurer kan beundres i Bremen indtil midten af februar.
Fra midt i marts til begyndelsen af juli viser kunsthallen to udstillinger af kunstneren Friedrich Nerly, der ærer den tyske landskabsmaler fra romantikken og dennes værker.
Værker af Picasso og Warhol
Og fra 31. oktober 2026 til d. 28. marts 2027 flytter særudstillingen „Der Dackel (Gravhunden ind i Kunsthalle Bremen.
Cirka 100 udstillingsgenstande, der består af maleri, fotografi, skulptur, video og performance, viser, hvordan gravhunden fra at være jagthund blev til et popkulturelt symbol. Der udstilles værker af Pablo Picasso, Andy Warhol og David Hockney og viser den store virkning, denne lille hund har i kunsthistorien.
Ud over de utallige udstillingshøjdepunkter, hvor af kun få er nævnt her, tilbyder Bremen i 2026 igen et alsidigt kulturprogram.
Den musikalske optakt er Bremen Tattoo 17. og 18. januar 2026. Under det imponerende event i ÖVB-Arena optræder internationale militær- og blæseorkestre samt dansegrupper fra hele verden.
Minipakke
Besøgende, der ønsker en intensiv oplevelse af byen Bremen med dens udstillinger og arrangementer, kan booke en Minipakke fra Bremen Tourismus. Den inkluderer en overnatning med morgenmad og en byvandring og fås fra 65 euro pr. person i dobbeltværelse på deltagende hoteller. Hotellet kan frit vælges, og opholdet kan forlænges fleksibelt med flere overnatninger, oplyses det.
Relaterede artikler:
Udstillere var på venteliste til tysk turisme-workshop
Tæt på Danmark, men: Tysk delstat savner flere danske turister
Dansk boutiquehotelkæde åbner hotel i Bremen