- STANDBY.DK - https://standby.dk -

British Airways vil købe SAS

British Airways nævnes som en mulig køber af SAS, men der er usikkerhed på grund af finanskrisen.

Ifølge den britiske avis Daily Mail skal der have været kontakter mellem de to parter, og avisen mener at vide, at SAS nu er på et ’vurderingsstadie’ hos British Airways, skriver epn.dk.

 

Det nævnes, at det er den internationale finanskrise, der har været med til at bringe BA på banen, fordi den angiveligt bærer skylden for, at forhandlingerne mellem SAS og Lufthansa er gået i stå.

 

Det seneste offentligheden har hørt om den sag var en udtalelse den 23. september fra SAS om, at man ’forhandlede om strukturelle ændringer i selskabet’. Dagbladet Børsen mener at bestræbelserne på at sælge er sat i bero på grund af den finansielle krise, men fastholder, at Lufthansa stadig er inde i billedet.

 

SAS afviser dog at kommentere ’Børsens’ vurderinger af situationen.

Skrevet af Flemming Juul