Regeringen har lagt op til lavere afgifter på de danske indenrigsruter, som til gengæld skal binde Danmark tættere sammen. Der er behov for at tænke nyt og ikke bare sætte billetpriserne ned.
Man behøver ikke at have højere handelseksamen for at finde ud af, hvordan man sikrer en bedre belægning og dermed udnyttelse af indenrigsfly i et lille land, som egentlig er alt for lille til indenrigstrafik i luften. Især da ikke, når trafikken går én retning om morgenen og modsat ved dagens slutning.
Prisparameteret er velkendt. Højeste pris fra København til provinsen om morgenen og tilbage igen om aftenen. Lavpriser, som er til at få øje på, resten af tiden. Men her stopper det ikke, hvis Danmark, som ønskes af nutidens politikere, skal bindes tættere sammen fra 1. april, når lufthavnstaksterne nedsættes med ca. 35 procent.
Hvordan skal den situation udnyttes optimalt? Spørg ikke flyselskabernes svenske venner. De har nok at kæmpe imod. De sidder netop nu og strider med det modsatte, nemlig en ny miljøafgift på flytrafikken i Sverige, som vil ende med at gøre indenrigstrafikken dyrere. Men så må vi jo selv klare det!
Fly og lokalsamfund
En fighter af Guds nåde, som Jesper Rungholm i Danish Air Transport, har ved flere lejligheder allerede vist, at han er parat til at tænke nyt. Bind lokalsamfundet sammen med deres flyselskab, som det er sket med Bornholmerflyet. Og som han vistnok også har forsøgt med vestjyderne i Karup uden helt den samme succes.
De tekniske beregninger er i fuld gang, men der er også praktiske problemer at tage hensyn til. Allerede i september i fjor kunne man på check-in læse, at kendskabet til dansk indenrigsflyvning er beskedent. Hver uge er der over 300 flyafgange fra København til seks provinslufthavne. Men kun to af fem danskere ved, hvor mange indenrigslufthavne, der er i Danmark.
Ved de pågældende overhovedet, hvor Billund, Sønderborg, Karup, Aarhus, Aalborg og Rønne ligger? Det ville da altid være en begyndelse. Jeg har nævnt det før med et eksempel fra Linjeflyg i Sverige, da Jan Carlzon var chef og selskabet skulle lave en stor kampagne for at blive kendt og få flere til at bruge fly i et land, der er meget større end Danmark.
Hundredlappen i Sverige
Det blev dengang til en kampagne som ’hundredlappen’, som de unge i den grad bakkede op og fyldte flyene.
Og her var det så, at noget af den bedste marketing kom til verden. Den forelskede pige i Malmø, hvis ven boede i Luleå 1.500 km. nordpå, og som skrev: ”Nok vidste jeg, at kærligheden har vinger, men ikke vidste jeg, at der stod Linjeflyg på dem”.
Den kan vi ikke give dacapo i Danmark, men så må flyselskaber og lufthavne finde på noget andet. Selskaber som SAS og Norwegian må da ikke lade Jesper Rungholm være ene om at vise initiativ. Det er for sølle. Jeg ved godt, at lufthavnene skal hjælpe til med en kampagne. Det har de sandelig også været længe om.
Rejseplanen burde også omfatte kollektiv luftfart. Hvorfor skulle DSB og fly ikke kunne arbejde sammen?. Oplev Danmark fra luften og på landjorden. Skabe en turistbillet, som betyder, at vi får spredt de udenlandske turister, så de ikke klumper sig sammen i København. Oplev Skagen på en endagstur til Aalborg med fly og videre med bus. Hvor er incoming bureauernes kreativitet? Der er vel andre udfordringer i verden end at hyre en bus i tre timer med guide.
Hvis hele aktionen bare skal ende med, at billetpriserne sættes ned, så nogle flere danskere opdager, at der også er en lufthavn i Aalborg, og at der allerede i dag på visse fly er billigere billetter end med DSB, er udbyttet til at overse.
Den her chance fortjener noget andet og mere.
God weekend