- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Brussels Airlines får nye destinationer

FLYSELSKABER: Star Alliance-medlemmet åbner ikke kun på Billund – selskabet får seks nye europæiske destinationer, nogle er dog kun sæsonruter.

FLYSELSKABER: Star Alliance-medlemmet åbner ikke kun på Billund – selskabet får seks nye europæiske destinationer, nogle er dog kun sæsonruter.

Fra næste års sommerprogram får Brussels Airlines seks nye ruter – kun den fra Bruxelles til Billund betjenes hele året, de øvrige flyves nogle gange om ugen i højsæsonen, f.eks. fra maj til september.

De nye ruter på Brussels Airlines’ menukort til næste sommer bliver til russiske Sankt Petersborg, Dubrovnik, Calvi på Korsika, Lourdes og Olbia på Sardinien.

Sidste sommer åbnede Brussels Airlines også på Malta, der til sommer kommer igen med to fly om ugen fra april til oktober. Ligeledes får Tel Aviv to daglige flyvninger, ligesom der også skrues op på betjeningen af Sevilla og Faro på Portugals Algarve-kyst.

Andre sommerdestinationer er også næste år Nice, Malaga, Barcelona, Firenze, Alicante, Marrakech, Agadir, Athen, Napoli, Porto, Palermo, Catania og Venedig.

Brussels Airlines oplyser, at de to daglige flyvninger på hverdage (og en daglig lørdag og søndag) til Billund Lufthavn fra 29. marts har gode forbindelser videre fra Bruxelles. Blandt disse er Wien, Geneve, Milano, Rom, Lyon, Nice og mange destinationer i Storbritannien, Spanien, Portugal, Frankrig, Italien, Schweiz, Ungarn og Østrig. For passagerer til f.eks. New York, Washington, Kenya og Gambia er der også fine forbindelser, oplyser selskabet.

Brussels Airlines kommercielle direktør, Lars Redeligx, siger: ”Med vores nye rute giver vi Vestdanmark flere rejsemuligheder, ligesom vi vil sende flere turister til Vestdanmark, herunder Legoland.”