- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Bryllup og jul på Slottet

HOTELLET: Det nyrenoverede Kokkedal Slot i Nordsjælland har fået en god start i det år, hvor man kom op på fuld kapacitet. Konferencer og møder går strygende. Og på toppen er der holdt 47 bryllupper – og der er lagt op til en aktiv jul.

Kokkedal Slot Copenhagen.

HOTELLET: Det nyrenoverede Kokkedal Slot i Nordsjælland har fået en god start i det år, hvor man kom op på fuld kapacitet. Konferencer og møder går strygende. Og på toppen er der holdt 47 bryllupper – og der er lagt op til en aktiv jul.

Nu og da kommer præsten. Til andre tider Hørsholms borgmester. Det hænder også, at selve brudeparret selv kommer direkte fra kirken. Der har været mange varianter på de 47 bryllupper (med et gennemsnit på 70 gæster), som har valgt det nyrenoverede luksusslot som ramme om en festlig begivenhed.

”Det er vi da glade og stolte over,” siger adm. direktør Mikael Telling til standby.dk. Når vi taler om det første år, hvor slottet har fungeret fuldt ud med mange konferencer og mødeaktiviteter samt weekend- og spaophold”.

”Vi har da ikke nået vort mål endnu, men vi er godt på vej. Jeg er også tilfreds med reaktionerne fra udlandet. Ikke mindst har vi mange gæster fra Norge. De kan rigtig godt lide at være her.

Juleaften har vi 110 gæster til julemiddag og ophold, og de fleste juledage er pænt besat. Nytårsaften har vi et større arrangement. Vi har fra starten besluttet, at vi ikke vil lukke os selv ude i højtiderne, hvor et slotsophold kan være ekstra attraktivt,” slutter Mikael Telling.