- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Budapest for dyr for Ryanair

Lavprisselskabet skærer 10 ruter og 110 ugentlige flyvninger på grund af forhøjede lufthavnsafgifter.

Michael O’Leary.

Lavprisselskabet skærer 10 ruter og 110 ugentlige flyvninger på grund af forhøjede lufthavnsafgifter.

De ti ruter går til Oslo, Baden, Birmingham, Bologna, Düsseldorf, Krakow, Lübeck, Malaga, München, og Thessaloniki. Samtidig reduceres frekvensen på ni af de resterende 20 ruter og antallet af fly, der har base i Budapest, reduceres fra fem til tre.

Ifølge flyselskabet vil den 40% reduktion i kapaciteten betyde en nedgang i Budapests flytrafik til 1,2 millioner fra de nuværende to millioner om året og tab af 800 arbejdspladser.

Ryanairs CEO Michael O’Leary, siger, at han beklager Hochtief Budapest Airports beslutning om at forhøje priserne, benytte ineffektive faciliteter og afvise Ryanairs forslag om konkurrencedygtig vækst.

‘Med 1,2 millioner passagerer og 20 ruter, vil Ryanair fortsat være et af de to største flyselskaber i Budapest, men ejeren Hochtief kan ikke fortsat ignorere det konkurrerende marked, hvor lufthavne over hele Europa har reduceret omkostningerne og tilbyder effektive faciliteter til gengæld for øget trafik”, siger Michael O’Leary.