USA's tiende største flyselskab, lavprisselskabet America Trans Air, begærede sig i går i kontrolleret betalingsstandsning.
TAKE OFF RETTER: VI HAR BEKLAGELIGVIS FORVEKSLET AIRTRAN AIRWAYS MED AMERICA TRANS AIR – DET ER SIDSTNÆVNTE, DER NU FLYVER UNDER CHAPTER 11.
I ØVRIGT HAR AIRTRAN FRA ATLANTA INDVILGET I AT KØBE NOGLE AF ATA’S SLOTS OG INSTALLATIONER I CHICAGOS MIDWAY-LUFTHAVN.
####
Ved at gå ind i den såkaldte Chapter 11, får America Trans Air et pusterum til at komme med en overlevelsesplan som skal nedbringe gæld og give endnu lavere omkostninger, mens det flyver videre.
”Umådelig overkapacitet, ekstrem høje omkostninger til flybrændstof og stadig lavere priser for flybilletterne,” er årsagen til at ATA bad en domstol sende selskabet ind under Chapter 11.
ATA betjener navnlig Chicago Midway Airport, New Yorks LaGuardia og Ronald Reagan Washington National Airport.
De to amerikanske medlemmer af Star Alliancen, United og US Airways, flyver også under Chapter 11-beskyttelse.