- STANDBY.DK - https://standby.dk -

EU laver nye regler for flyselskaber og lufthavne

EU Kommissionen vil have medlemslandene til at oprette organer som skal afgøre stridigheder om betaling for brug af europæiske lufthavne mellem flyselskaber og lufthavne. Op til 8 % af flyselskabernes omkostninger er betaling til lufthavnene, oplyser EU.

EU’s udspil skal gøre lufthavnsafgifter mere gennemsigtige – og EU vil have lufthavnene til at debattere sine afgifter med flyselskaberne.

Den internationale luftfartsorganisation, IATA, siger, at prisen for at bruge de store europæiske lufthavne er blandt de højeste i verden, skriver Reuters.

IATA peger navnlig på Paris’ Charles de Gaulle-lufthavn som en af de værste til at kradse penge ind fra flyselskaberne. De seneste fem år er de Gaulles priser steget 26,5 %.



“Ved at nedbringe afgifterne til lufthavnene, bliver det billigere at flyve,” mener EU’s Transportkommissær, Jacques Barrot.



De foreslåede EU-regler skal gælde for europæiske lufthavne med over en million passagerer om året.

Skrevet af