Anders Kretzchmar afløser familieminister Lars Barfod på posten.
Adm. direktør Anders Kretzschmar er valgt til ny formand for Meetingplace Wonderful Copenhagen netværket. Anders Kretzschmar er 47 år og er adm. direktør i Apotekerforeningen.
Meetingplace Wonderful Copenhagen er en sammenslutning af i alt 70 hoteller, professionelle kongresarrangører samt bl.a. SAS og Københavns Lufthavn, som arbejder på at fremme erhvervsturismen i København og Øresundsregionen.
Anders Kretzschmar var i en årrække medlem af bestyrelsen for Wonderful Copenhagen, og er tidligere direktør i Erhvervsfremmestyrelsen (1991-1994), afdelingschef i Erhvervsministeriet (1994-1997) og direktør i Erhvervs- og Boligstyrelsen (1997-2004). Arbejdet med erhvervspolitikken har bl.a. givet ham indsigt og engagement i turismen som vækstområde. Anders Kretzschmar afløser minister for familie- og forbrugeranliggender Lars Barfoed på formandsposten.