- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Rejsepriser dalede ned over Sverige

De svenske ”Grand Travel Awards” gik bl.a. til Sterling, Finnair, Hilton, Avis, Radisson SAS, Thai Airways og Danmark.

Den svenske rejsebranche uddelte forleden sine årlige travel awards med det svenske brancheblad Travel News som arrangør.



For andet år i træk fløj Sterling med prisen ”bedste lavprisselskab.” Sekshundrede svenske rejsebureauansatte stemte Sterling ind på en førsteplads. I år vandt Sterling over sin nye samarbejdspartner, Finnairs lavprisselskab Flynordic, samt FlyMe og Ryanair.



”I Sverige booker rejsebureauerne halvdelen af vore passagerer. Rejsebureauerne står for salget af utroligt mange gruppe- og konferencerejser, og derfor er det afgørende for Sterling at have gode relationer til dem,”

fortæller Stefan Vilner, Sterlings kommercielle direktør.



DE ØVRIGE VINDERE AF GRAND TRAVEL AWARD 2005

Bedste hotelkæde i Sverige: Radisson SAS, fulgt af Elite Hotels og Scandic.



Bedste internationale hotelkæde: Hilton fulgt af Radisson SAS og Best Western.



Bedste færgerederi: Silja Line fulgt af Birka Line og Viking Line.



Bedste krydstogtrederi: Royal Caribbean, fulgt af Norwegian og Hurtigruten.



Bedste turistland: Thailand fulgt af Sydafrika og USA.



Bedste udenlandske turistkontor: Danmark fulgt af

Storbritannien og Finland.



Bedste biludlejningsselskab: Avis fulgt af Holiday Autos og Hertz.



Bedste indenrigsflyselskab: Malmø Aviation fulgt af Flynordic og SAS.



Bedste flyselskab i Europa: Finnair fulgt af Lufthansa og KLM.



Bedste flyselskab, oversøisk: Thai Airways fulgt af Finnair og Lufthansa.



SÅDAN FINDES VINDERNE

En jury bestående af Travel News redaktion samt fem beslutningstagere i den svenske rejsebranche nominerer 3-5 kandidater i alle kategorier. 600 rejsebureauansatte fordelt over hele landet stemmer derefter på de nominerede med karaktergivning fra 1 til 6.

Skrevet af