Næste år sammenlægges BA og Iberia til Europas tredjestørste flyselskab målt i passagerer – kun overgået af Lufthansa og Air France KLM.
British Airways’ og Iberias bestyrelser godkendte i går, torsdag, sammenlægningen af de to medlemmer fra Oneworld-alliancen. Sidste år havde de to 62 mio. passagerer og omsatte for 112 milliarder kr.
Duoen kommer i et nyt holdingselskab, TopCo, hvor BA’s aktieejere har 55 %. Begge selskaber fortsætter med egne varemærker.
British Airways og Iberia bliver med 62 mio. passagerer Europas tredjestørste flyselskab.
Størst er Lufthansa-gruppen, sidste år havde Lufthansa, Austrian, British Midland og Swiss 89,3 mio. passagerer – heraf var de 54,6 mio. hos Lufthansa.
Air France og KLM havde i fjor med 79 mio. passagerer.
Europas største flyselskab sidste år var dog irske Ryanair med 57,7 mio. passagerer.