- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Afgørelse om bulgarske lufthavne trækker ud

Kilder i den udvælgelseskommission, der skal afgøre, hvorvidt Københavns Lufthavne eller en anden tilbudsgiver skal forestå driften af to bulgarske lufthavne, siger, at afgørelsen bliver forsinket.

Afgørelsen om, hvorvidt det bliver Københavns Lufthavne eller én af de øvrige tilbudsgivere, der vinder koncessionen på driften af de to bulgarske lufthavne i Varna og Burgas, ser ud til at blive forsinket. Det skriver den bulgarske erhvervsavis Par Daily, som kan citere kilder i udvælgelseskommissionen. Disse kilder siger, at udvælgelsesproceduren endnu ikke er påbegyndt, fordi kommissionen ønsker at undgå appelsager fra de fravalgte kandidater og desuden vil forhandle direkte med byderne. Det vurderes, at fem selskaber har afgivet bud på opgaven.
(Jyllands-Posten, 23/3)

Skrevet af