- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Masser af bejlere til Alitalia

Men der kan let gå et halvt års tid, før en ny ejer er fundet til 30 procent af det kriseramte selskab, som dog har penge til en lille års drift endnu - selv om det koster syv mio. kr. om dagen at fortsætte.

Der kom overraskende mange interesserede på banen, da tilbudsrunden om køb af 30,1 procent af aktierne i Alitalia. I alt 11 mere eller mindre seriøse, men ikke med Air France/KLM i buketten.



De ansatte plus mange italienske erhvervsfolk ser meget nødigt deres selskab overtaget af det fransk-hollandske flyselskab, som de med rette frygter vil blive en hård nyser både for medarbejdere og kunderne.



Det er svært at gennemskue, hvem der ligger i førerfeltet, men en amerikansk kapitalfond Texas Pacific Group betragtes som seriøs kandidat. Også piloterne forsøger at komme med i løbet gennem investeringsselskabet Wonders & Dreams, og måske er det netop det navn, der skal til for at redde det skrantende Alitalia, som taber èn mio. euro om dagen.

Skrevet af