- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Airbus skuffer flyselskaber

Australske Qantas var lovet sit første Airbus 380 fly i dette efterår – nu lander det første i august 2008.

Krisen tvinger Airbus til at betale milliarder i kompensation til de berørte flyselskaber.



Emirates, Virgin Atlantic, Singapore Airlines og Qantas, er skuffet over, at de første leveringer af megabamsen A380 for tredje gang på et halvt år er udskudt.



Airbus forventer i år kun at levere én 380 – mod de lovede ni.



Udviklingen af 380’erne – verdens største passagerfly – har været ramt af flere forsinkelser. Foreløbig er forsinelserne på over et år. Airbus håber nu at levere

13 eksemplarer af A380’ere i 2008 og 25 året efter.



Airbus har foreløbig solgt 159 eksemplarer af den 1,5 milliarder kr. dyre megabamse til 16 flyselskaber. De største kunder er Emirates med 43, Lufthansa med 15, Qantas 12, Air France og Singapore Airlines hver 10 og Thai Airways, Virgin Atlantic og Malaysia Airlines hver 6.



Når Airbus en skønne dag begynder at levere sin superjumbo, får Qantas’ version af den 555-sæder store dobbeltdækker store digitalskærme på alle tre klasser med op til 120 film, 300 tv-programmer, 500 musik CD’er og 30 spil.


Skrevet af