APV erklærede i går det andet forsøg inden for 6 måneder på at sælge luftfartsselskabet Malev for mislykket.
I går meddelte den ungarske regerings privatiseringsorgan APV, at det andet forsøg inden for et halvt år på at sælge luftfartsselskabet Malev er mislykkedes. Budene fra de tre budgivere lå mellem 150 og 200 mio. forint, og den pris var ikke høj nok for APV. Budgiverne var ifølge kilder russiske Krasair, Ungarns Aviation Solutions samt en irsk gruppe, som opererer på en mindre regional rute i Ungarn.
APV vil nu i stedet forsøge at sælge flyselskabet gennem direkte forhandlinger med potentielle investorer.
(Airwise, 1/4)